BOLIUS og Køleskabs Sport

Både min kone og jeg holder af at udskyde det med at blive rigtig voksne. En af flere grunde til, at det i 2007 føltes trygt at vælge kollektiv fremfor selv at købe hus. Hvilket vi så havde samlet mod til 7 år senere.

På Toustrup Mark var der indrettet udvalg, som man valgte at bidrage til efter sin personlige interesse. De mest voksne beslutninger blev taget i VU (vedligeholdsudvalg), EU (energiudvalg) og FU (forretningsudvalg).

Min kone var glad for Køkkenudvalget - KU, som spillede en vigtig rolle, fordi køkkenet var fællesskabets hjerte. Jeg selv lagde blødt ud med arbejde i Festudvalget, men over tid voksede min interesse for de mere langtrækkende beslutninger, der blev taget i VU, EU og FU. På de syv år vi boede på Toustrup Mark, nåede jeg derfor at komme hele vejen rundt - simpelthen fordi jeg er nysgerrig og holder af at lære nyt - fra de voksne :)

Nu bor jeg selv i hus og må derfor træde i karakter som voksen! Jeg gør stadig brug af at stille mine naboer dumme spørgsmål - klogere kan man altid blive. En anden måde, jeg holder mig orienteret, er ved at læse BOLIUS (gratis medlemskab for boligejere) - her foregår seriøs erfarings-deling.

Artiklerne behandler langsigtede emner. I denne måned er temaet Grøn Energi, og jeg kan også læse den nyeste viden om asbest-tagplader. De tunge emner bliver blødt op af artikler om have og smarte indretnings-løsninger.

Bolius blad og rent køleskab. Før-billedet blev for klamt :(

Da jeg i dag hentede bladet i postkassen, finder jeg en notits om vigtigheden af at vedligeholde sit køleskab (gennem rengøring). For mig er den største glæde ved voksenlivet, at jeg passer bedre på mine ting, så de holder længere. Det kunne mine bedsteforældres generation, og det har mange i min generation brug for at genlære. Fint, at vi er gode til at finde et A+++ køleskab til en god pris. Den virkelige udfordring bliver at få det til at holde i 20 år.

Min kone (med anciennitet i KU - køkkenudvalget), vil blive lykkelig over, at ekspertviden har lært mig, at vedligehold af køleskab er lig med at holde det rent :)

Langå har fået ny bro!!!

Dorthe Tapomayi har skrevet en informativ artikel i Langå Posten - Historierne om stationsbroen, som jeg her gengiver i uddrag:

Landsbyen Langå var i mindst 500 år et lille bysamfund bestående af gårde og småhuse samlet omkring kirken. Livet gik sin stille gang, Gudenåen var den vigtigste godstransportvej, og laks var der i overflod. Vejen gik imellem Kirken og åen. Men – i 1860'erne kom jernbanen: strækningen Aarhus-Randers åbnedes i 1862, Langå-Viborg 1863...

...Jernbanen havde betydet store forandringer i Langå, givet vækst og mange arbejdspladser og var på mange måder god for byen – men sporene delte byen i to, nu på langs af den sammenvoksede Langå stationsby og adgangen til Gudenåen kunne kun ske via Væthvejs-broen.. ..Først i 2013 skete der for alvor noget.

Projektet med broen har været i gang i hele 6 år, men løser altså et problem, som har eksisteret siden 1863 :) Fejringen foregik med fakkel-optog fra Gudenåen gennem Egeskoven over den nye bro og med kaffe, kage og musik på Stationen.

Indvielse af nybyggede faciliteter til Kayak

Fakkeloptog på den nye bro

Trængsel på Stationen. De heldige nåede frem til kagerne

Kim Kix har en julesingle ude - GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN

Billederne er knipset af Niels Kristian Nielsen

Er national forankring en positiv fællesskabsfølelse?

Efter at have gået på Langå Skole 6.-9. klasse, går min datter i år på 10.å på Eriksminde Efterskole nær Odder. At være med til introarrangementer, og opleve ånden og den demokratiske og kulturelle inddragelse som foregår her, minder mig om, hvordan jeg føler mig hjemme i Danmark. Nationalisme er et træls ord, men fællesskab omkring national forankring, synes jeg er en kilde til både glæde og visdom...

Min indvandrer familie i Thy i 1973. Til venstre er faster på besøg fra USA.

Sådan en som mig kaldes "andengenerationsindvandrer". Mine forældre indvandrede til Danmark fra USA i slut-tresserne, og de taler begge den dag i dag dansk med tydelig amerikansk accent. Lidt i sjov beskriver jeg mit modersmål som "dårlig dansk". Min kone morer sig over, at jeg først som voksen lærte, at det ikke hedder "skildepadde" :)

Min far kunne ikke vende tilbage til USA. Han havde demonstreret offentligt mod Vietnam-krigen ved afbrænding af sine indkaldelsespapirer til hæren og måtte derfor forlade landet eller risikere en længere fængselsdom. Mine forældre var derfor optaget af, at vi blev integreret: Vi fik danske navne og lærte først senere engelsk.

Begge mine forældre har gennem hele min barndom udtrykt glæde ved Danmark og danskhed generelt. Gennem min opvækst voksede en identitet som dansker inden i mig, som jeg delte ud af - også når jeg som barn besøgte familie i USA. Det var sjovt at fortælle historier fra landet (Danmark) hvor uddannelse var gratis, om lukkeloven der gjorde at butikker åbnede og lukkede på faste tidspunkter, om de mange politiske partier, om de høje bil- og benzinpriser o.s.v. Alt sammen MEGET eksotisk at høre om for mine amerikanske fætre, kusiner, onkler, tanter og bedsteforældre. For dem lød det som den rene idyl - omend også noget forvirrende eller ligefrem utopisk.

I dag opleves afstande mellem verdens lande mindre og også vores lille stationsby er forbundet med verden. Det sker bare man åbner sin computer, men vi får også besøg af internationale artister til arrangementer på Station K. Meget har ændret sig på ret få år...

Selv holder jeg af at huske de forskelle, jeg oplevede i min dansk/amerikanske opvækst. Jeg tror på at dansk kultur kan bidrage med noget særligt i verden, og at vi derfor ikke skal pakke den væk. Jeg kender kulturen som en udpræget demokratisk dannelse og en mild skepsis overfor stærke autoriteter. Humor er der også, og den er ofte ikke politisk korrekt.

På min ældste søns gymnasie i Hadsten er nærmest alle overflader på skolens vægge og stolper dekoreret med kruseduller af Hans Krull og Per Kramer - der er både lange tunger og bare bryster.

Kro håb & kærlighed

Langå er for tiden en af de få lokaliteter i Randers Kommune med befolkningstilvækst. En del af dette skyldes sandsynligvis, at Aarhus vokser, og at en afstand på 30 min. i tog gør, at Langå i dag bliver opfattet som opland til Aarhus. En anden grund er, at der i byen er menneskeligt overskud til dels at velkomme tilrejsende, men også at skabe og vedligeholde fælleskaber.

Jeg har hørt yngre familier omtale, at det i valget af by var vigtigt for dem, at der i Langå er et "moderne kulturelt fællesskab" i form af Station K. Det syntes jeg jo var dejligt at høre, fordi jeg her er med til at yde et bidrag i bestyrelsen... Jeg syntes selv, da jeg flyttede til byen, at det var forunderligt, at der i byen var en summen af aktiviteter, som opstod ved at naboer gik sammen. Meget af det er blevet til årligt tilbagevendende traditioner. I denne uge ser jeg f.eks. frem til efterårets store Loppemarked i Hallen. For de loppe-tossede (som mig) er der også Lions loppemarked ved genbrugspladsen - hver første lørdag i måneden.

På høstmarkedet samledes en del i infoteltet for at høre om Langå Kro

Dem med fokus på "moderne kulturelle fællesskaber" bør følge et nyt initiativ, som er ved at forme sig omkring Langå Kro. På høstmarked ved Lottes Gårdbutik d. 28. september var der opstillet en stand, hvor de delte deres tanker om at frikøbe kroen med Folke-aktier. Initiativet hedder "Kro håb & kærlighed". De vil skabe et hus for unge og voksne der vil: samles, spille teater, holde møde, spise. Til beskrivelse af deres mission bruger de ordene: 

Social profil og ansvar

Til dem der vil fællesskab

Lokalt med udsyn

Muligheder & relevans

Samlende & synergi

Hus for alle

Gamle og Nye Rejsende

Vestpark Festival i Langå har eksisteret siden juni 1978. Den er blevet kendt for at præsentere nye danske bands, som står overfor et gennembrud. Vestparken er stedet, hvor Carpark North, Marie Frank, Saybia, Natural Born Hippies, Sparkling June og Ginger Ninja spillede foran et større publikum for første gang. Til denne sommers festival havde min kone en helt særlig følelse, da Zar Paulo spillede - så hold øje med dem!

Rammen om festivalen er en lysning i bøgeskoven bag Langå. Stedet hvor byens borgere i generationer har været samlet til grundlovsfest, 1. maj-taler og andre arrangementer. I år var et af hovednavnene det unge band Barselona. Bandet sendte efterfølgende besked om, at deres to største oplevelser denne sommer, havde været Roskilde Festival og Vestpark i Langå.

Jeg har de sidste tre år bidraget som bassist, når vi dyrker Langås musiker-fællesskab, som vokser år for år, fordi musikere vælger at flytte til byen. Vi kalder bandet for NYE REJSENDE, og det navn peger jo på, at vi ikke har boet i byen helt så længe som visse andre... Flere af mine naboer flyttede til Langå da Folkeskolen udvidede og derfor ansatte en del nyuddannede lærere i 70'erne. Jeg oplever at byen er god til at tage imod tilflyttere.

Souvenirs spillede duo-koncert med opbakning fra NYE REJSENDE.

Jonas var som vores langa-nabo med i NYE REJSENDE for første gang i år.
Higher Ground kunne vi godt synge med på :)

Fra Nanortalik til Langå

Siden min barndom og unge år i 70-80’erne er der sket et statusskift omkring det at bo centralt i en storby. Det er vildt for mig at opleve dette skift, når jeg besøger min barndoms gader på Frederiksbjerg i Århus C. I dag opfattes man som heldig eller privilegeret, hvis man har mulighed for familieliv i en større lejlighed nær centrum af storby. Det er her den kreative klasse finder hinanden, og man kan cykle til det meste. Fra min barndom husker jeg en duft af cerut i opgangene, og der var ikke mange børn i kvarteret. Jeg husker det dog også dengang som et fantastisk sted at vokse op. Når jeg i dag ikke savner at give mine børn den samme oplevelse, skyldes det først og fremmest de alt for mange biler, larmen og de opskruede boligpriser.

Hvis man først har fundet sig til rette i storbyen, føles det som et vildt og livsændrende valg, at flytte helt ud til en lille provinsby. Spørgeundersøgelser viser, at de byboer der vover pelsen, bliver vældigt godt tilfredse med nærheden til natur, og de muligheder det giver at bo billigere. De, der efter noget tid alligevel opgiver og vælger at vende tilbage til storbyen, nævner, at deres drøm om mere fællesskab ikke blev opfyldt.

Fordi min familie oplevede en helt utrolig velkomst fra vores nærmeste naboer, føler vi os nu også motiverede til at velkomme nytilflyttere på samme måde. I søndags var det en nytilflyttet familie fra Nanortalik i Grønland, der kiggede forbi med deres hund. Jeg tror det bliver starten på et rigtig godt naboskab. Jeg synes det er dejligt, når der kommer tilflyttere langvejs fra.

Hvis man i en lille by vil gøre en indsats for at skabe grobund for nye beboere, tror jeg fokus på naboskab og en varm velkomst er vigtig.

 

Har hørt om helikoptere der er blevet suget ind mod bjergside af et undertryk. 

Derfor var denne flyvetur til Nanortalik i 2016 både smuk og skræmmende.

Økologisk omstilling / dejligt bøvl

Da vi i 2007 flyttede 25 km ud fra Aarhus, lagde vi mærke til, at der var mindre økologi i den lokale brugs, og at man i skolen havde et mere afslappet forhold til sukker. Jeg husker, at vi satte pris på, at vores børn blev rummelige, fordi de lærte, at man kan være et godt menneske på mange forskellige måder. I storbyen er der mere en tendens til, at man omgås folk, der ligner en selv.

Nu er det 2019 og dagligvarebutikker i provinsen er kommet godt med. I Langå er der skarp konkurrence mellem Fakta og Rema 1000. Hvilken af de to butikker, der har mest økologi, styrer, hvor vi handler mest - de er lige i hælende på hinanden, så vi er godt tilfredse :)

Jeg så TV-dokumentar om prestigebyggerier i London, Las Vegas og San Fransisco. Det var skyskrabere i fantasifuld formgivning og fokus var på hurtig byggeproces og høj udnyttelse af de dyre kvadratmeter. Jeg får en følelse af, at man som byboer dagligt oplever en voldsom ekspansiv aktivitet, som ikke ligefrem er i pagt med naturen. Der er også her en grøn omstilling i gang, men det går langsomt. Når jeg selv laver ændringer på mit hus, kan jeg tage ansvar for, at hver beslutning trækker i en god retning - Jeg holder af at genbruge og vedligeholde, og når jeg skal købe nyt, tænker jeg mig godt om.

Økodug, jordskruer, genbrugsfliser og genbrugt konstruktionstræ behandlet med grøn trætjære

 Jeg har valgt et princip om at undgå nyindkøb af beton, rockwool, trykimprægneret træ og anden gift. Det giver en langsommelighed til mine byggeprojekter, men det fungerer også som en kreativ gnist. Især er jeg glad, når jeg kan finde på måder at genbruge de materialer, som allerede findes på grunden - det er bøvlet men også en sjov udfordring og det giver færre ture til genbrugspladsen.

Visioner for naboskab

Da vi for nylig afholdt arrangementet: VISIONER OM LANGÅ, blev jeg mindet om vores første møder i Langå Stationsforening. Det er to år siden vi endnu bare havde formuleret de drømme, som i dag er realiseret: En tom stationsbygning er nu blevet et kulturelt samlingspunkt i Langå og en arbejdsplads og mødested for enmands-virksomheder og musikere.

Det hele startede med en idé, som opstod mellem musiker Anders Pedersen og arkitekt Søren Nørgaard. Idéen tiltrak hurtigt et hold på otte personer, som holdt månedlige møder for at udvikle en plan for at realisere projektet. Disse møder var for mig et fællesskab, som var en forlængelse af mit hjem, ligesom jeg var vandt til det fra fællesmøderne i Landsbykollektivet Toustrup Mark. At tage et medansvar i foreningen forstærker min følelse af at være hjemme i Langå.

Opbygningsfasen har været både fysisk og mentalt hård - særligt i forbindelse med opbrydning af betongulv, og fordi jeg kom til at melde mig som kasserer i foreningens første år. Så meget desto større er glæden, når visionerne en for en folder sig ud i virkeligheden.

VISIONER OM LANGÅ var en fremlæggelse af ti arkitektstuderendes projekter for byudvikling i Langå. Plancher og modeller var udstillet i det tidligere DSB-billetsalg - et stort højloftet rum, som vi for første gang fik fyldt med mennesker. Det var rørende, at opleve de studerende fra bl.a. Tyskland, Kina og USA, som udtrykte deres begejstring for byen og naturen omkring den. De gennemgik deres modeller og skitser. Fokus var på at udvikle bymidten og området omkring stationen og bringe det hele endnu tættere på naturen. Særligt smukke var de mange illustrationer, som viste, hvordan byens nedlagte remise kunne genoplives og blive synlig fra de gennemkørende tog.

Efter fremlæggelsen fortsatte arrangementet ovenpå i den café med scene, som vi har haft stor glæde af siden efteråret 2017. Tom havde lovet mad til sine elever, vi andre kunne købe for en tyver. Jeg elskede den stemning, som opstod i lokalet: varm håndspillet musik, internationale gæster og ikke mindst naboskab.

Højvej - nu som kollektiv

Langå har kuperet terræn. Vi bor øverst på den måske stejleste vej i hele Randers Kommune: Højvej.

Jeg mindes et af mine første besøg til byen, inden vi var flyttet ind. Jeg faldt i snak med to ældre herrer på en bænk udenfor kiosken. Da jeg fortalte, at jeg havde kig på et hus, der lå øverst på Højvej med udsigt henover byen, morede de sig. Den ene sagde: "Jeg har boet i Langå hele mit liv og ALDRIG har jeg sat min fod på Højvej, og jeg kommer heller ikke til det". Den ældre herre forklarede videre, at han om vinteren morede sig med at kigge på biler, der glider ned ad Højvej og havner i hækken overfor.

En anden oplevelse var da en cykel-entusiast fra Laurbjerg kiggede forbi på sin ryttercykel. Han påstod stolt, at han engang var kørt op og ned ad Højvej 18 gange i træk!

Sidste weekend afholdt vi vejens første "Arbejdslørdag". Vi har tidligere mødtes til den årlige vejfest og et enkelt rejsegilde. Denne gang mødtes vi i arbejdstøjet. Opgaven var at udbedre nogle store ujævnheder, som var opstået på det nederste stykke af vejen. 

Fliser op - rense dem - udjævne terræn - stampe - lægge fliser - stampe igen. 

Resultatet blev forrygende! Vi fik ovenikøbet to hyggelige dage sammen, så kollektiv-stemningen er ved at indfinde sig.

Langå Station - min port til hele verden.

Jeg er ikke utryg ved at flyve, men bøvlet med at komme ind og ud af en lufthavn med musikinstrument irriterer mig. Da jeg var klar til at bestille flybilletter til to koncerter i Holland, opstod tanken om at tage toget i stedet. Jeg tænkte på hvor dejligt det kunne være at stige på et tog i Langå, have god tid til fordybelse på rejsen og derefter stå udhvilet af toget i Utrecht/Holland - klar til at spille en koncert. Måske kunne jeg endda få et af mine børn med på rejsen...?

Hygge i det stille tog

For at være fremme sidst på eftermiddagen, måtte vi med en afgang kl. 5.26 fra Aarhus. Dette rejsetidspunkt havde den meget rimelig pris på under 1.000 kr. for os begge på første klasse! Børn på 14 år rejser gratis med.

Jeg har positive følelser knyttet til jernbanen. Jeg holder af at mærke togets bevægelser mens jeg tager en lur og mindes også hyggelige snakke med kolleger og venner. Jeg husker også tur med sovevogn til Tjekkiet og lyden af togets fart, når jeg som barn stak hovedet ud af vinduet. Da de nye IC3 tog blev lanceret i 1990, var det for mig en futuristisk drøm pga. de flotte sæder og den magiske håndbevægelse i luften, som åbnede døre.

Billede taget af Hannah Withen Hejl fra koncert i Rotterdam

Denne tur med min datter blev også magisk. Allerede inden vi nåede Tyskland var vi forsinkede, hvorfor rejseplanen blev ændret undervejs. Det hele foregik dog i ro og mag og de udfordringer vi mødte, kunne vi klare ved at spørge de andre rejsende om hjælp. Jeg holdt af at kigge på landskabet og lærte sammen med min datter nyt om geografien, når vi krydsede floder.

Det lykkedes desværre ikke at finde en afgang fra Langå så tidligt om morgenen, men nu har jeg for alvor fået blod på tanden, i forhold til at undersøge fremtidige muligheder for at lade Langå Station blive min port til hele verden.

Jeg vælger provinsby frem for myretue

På den rejse jeg lige er kommet hjem fra, var det tankevækkende at se storbyer oppe fra flyet... New York fra luften ved nattetid virkede næsten komisk... Jeg spejdede ud af vinduet for at se den imponerende skyline, men så i stedet en lille Lego-klods af blinkende lys (Manhattan) i et enormt landskab af forudsigeligt symmetriske vejsystemer.

Quebec og Montreal med sne på tagene virkede særligt grå og triste oppefra. I min fantasi så jeg storbyen, som en kæmpe myretue, hvor vi mennesker bevæger os efter forudsigelige mønstre. Mønstre som styres af kræfter, vi ikke selv kan overskue.

Den ellers hyggelige by Montreal, kan fra denne afstand ligne en myretue

Ja, så er det jo dejligt at komme hjem til Langå :) Siden jeg flyttede til byen er jeg begyndt at interessere mig for helt små detaljer i de processer, som omgiver bylivet. Jeg lægger for eksempel mærke til hvor dybt en kantsten fortsætter ned i jorden!

Når man i en lille by har mulighed for at overskue, hvad der foregår, og der også kommer ansigter på opgaverne, ændrer det noget inde i mig. Oplevelsen af en telefon-samtale med varmeværket bliver nu mere menneskelig. Jeg ved nemlig hvor kontoret ligger, og jeg forestiller mig, at det sikkert er en forælder fra skolen, jeg har i røret.

Jeg vil gerne, at mine børn lærer at begå sig i storbyer, og at de ikke føler mindreværd i forhold til alt det smarte, som foregår her. Men jeg synes også det er dejligt, at de vokser op i et mindre miljø, hvor de i højere grad kan overskue de processer, der skaber deres omgivelser. At det er genkendelige ansigter, som løser opgaverne i byrummet, tror jeg, giver tryghed.

Forfængelighed sat ud af spillet

Jeg synes det er sjovt at tage en tur ind til Århus (eller endnu bedre København) i min creme-hvide Morris 1000. Når man kører rundt i de smarte cafégader, får bilen lange blikke. Det samme sker, når jeg tager vores franske Basset hund med til storbyen. Min forfængelighed og mine ekshibitionistiske tendenser får et boost af sådan en tur. Mine accessories (bil og hund) giver mig i dette miljø kulturel status.

En gang tog jeg til en release-fest i København i amerikanske overalls, hvor jeg straks blev overfaldet af en mode-skribent, som ville høre: "om det var med vilje" - altså om jeg var trendsætter eller bare en bonderøv. Det er fascinerende, hvor meget af kommunikationen til denne fest foregik gennem valg af påklædning. De signaler jeg sendte med mine overalls var tydeligvis ikke helt nemme at afkode :)

Det klæder en Morris 1000 at komme ud af storbyen, selvom den er lidt på udebane.

I Langå får man også smil tilbage, når man kommer kørende i en hyggelig bil fra 1969, men nogle af smilende er nok lidt overbærende. At have en excentrisk hund, som ikke altid lystrer, bliver vel også mest opfattet som upraktisk.

Min kæreste, som er fra Esbjerg, har ikke samme glæde ved at flashe sine overalls i et trendy miljø, som jeg har. Hun synes i stedet, at det er rart at slippe for, at skulle leve op til den modebevidsthed, som trives i storbyen. Hun slapper mere af i provinsbyen, hvor ens personlighed ikke bygges op omkring "et look". I stedet er hun god til at huske navne, familierelationer og sågar stjernetegn, på dem hun møder som naboer eller via skole og sportsklubber.

Jeg har hørt, at vores hvilepuls falder, når vi flytter ud fra storbyen. Jeg føler selv, at naturen er tættere på, og at det giver mig tiltrængt jordforbindelse. At min forfængelighed bliver sat ud af spillet, er vel også sundt :)

Mit formål

Jeg ønsker at vise vejen for udflytninger fra storby til provins. Det er imod strømmen! Jeg oplever, at der ligger nogle muligheder her, som kan være svære at få øje på set inde fra storbyen. Dem vil jeg gerne pege på. Jeg ønsker også at vise, hvordan fællesskab kan gødes og hjælpes frem.

Jeg har boet i storbyer, på landet, i købstad og i forskellige kollektiver i både Danmark og Sverige. Samtidig tilbragte jeg mine barndoms somre ved Coldwater Lake i USA. Også det at jeg er andengenerations indvandrer (mine forældre er fra USA), har givet mig en nysgerrighed og et blik for, hvordan vi vælger at indrette os i forskellige typer lokalsamfund.

Der er i forvejen to smukke og læseværdige hjemmesider, som informerer om stort og småt her i byen. Her finder man både det aktuelle stof og det store overblik: langaa.dk og langaa-guiden.dk

Hurra! så slipper jeg for at prøve at få det hele med - en uoverskuelig opgave i en by med så mange engagerede mennesker og tradition for fællesskaber. Mit fokus kan således fastholdes på mit formål: gennem små historier fra hverdagen - at beskrive muligheder for - at føle og leve i et fællesskab, som tilflytter til en mindre provinsby.

Min morfar foran sin Harley Davidson butik i Coldwater, MI.

Nye butikker i Bredgade

Der sker forunderligt nok udvidelser i Langås butiksliv: I den forladte bank er der lige åbnet et nyindrettet Apotek. I den lukkede kiosk åbner bageri og i en tom hjørnebutik er der nu herrefrisør. Samtidig er butik med golf-udstyr flyttet til nye og større lokaler. Alt dette sker i Bredgade - byens hovedgade.

DSB har også netop opstartet byggeri af bro og elevatorer, som skal lette adgangen til perronerne for kørestolsbrugere, barnevogne m.m. Det er planen at denne bro skal forlænges, så den fortsætter over til den anden side af banelegemet. Langå beboere ved Egeskoven, vil således få lettere adgang til og fra tog og vi andre får endnu en mulighed for at spadsere til området ned mod Gudenåen, hvorfra der sejles med små motorbåde, kanoer og kajakker.

Lørdag d. 27. maj blev der fejret Pramdrager-Dag med mulighed for sejltur i en kopi af de oprindelige pramme. Båden lugtede dejligt af trætjære og vi slap for at trække båden med reb, som de gjorde i gamle dage. I stedet stagede vi os frem - af og til hjulpet af en el-motor. Inde på land var der: boder med loppefund, lokalt bigband, fiskekonkurrence, droneflyvning og undervisning i træklatring med reb. Spændingen i fiskekonkurrencen var dog fuset lidt ud, fordi der allerede tidligt om morgenen var fanget en laks på 9,9 kilo!

Lad bilen stå

Langå er ikke en by for alle og enhver! Det er på nogle måder et upraktisk sted at bo. Måske kræves der en romantisk indstilling, for at kunne nyde byens beliggenhed?

Mange vil foretrække byer med en lettere adgang til motorvej. Det kan godt give frustrerede og utålmodige bilister, at køre på de smalle veje som snor sig ind og ud af byen. At komme til Randers, Viborg eller Århus er næsten dobbelt så hurtigt med tog i forhold til at tage bilen.

Det er altså en fordel at være glad for kollektiv trafik når man bor i Langå. På det seneste har jeg dog også opdaget de meget fine cykelstier langs Gudenåen.

For tiden pendler jeg til Aalborg Teater. Toget kører til døren, men jeg har også lavet samkørsels-aftaler med kollega fra Århus, hvor jeg så parkerer på samkørselsplads ved Randers C motorvejsafkørsel. Da jeg ikke får meget motion i min hverdag, valgte jeg en dag at hoppe på cyklen i stedet. Det viste sig at være et rigtigt godt valg.

Cykelsti fra Langå til Randers

Den asfalterede cykelsti går gennem smuk natur mellem jernbanespor og Gudenåen. På vejen hilste jeg på heste, græssende får og tålmodige lystfiskere. Det sidste stykke af cykelstien ledes igennem skov ved Fladbro og Randers bydelen Hornbæk, hvor der ligger en fortrinlig bager. Jeg kan anbefale deres kanelhorn :)

Min ældste søn vælger mellem cykel og tog, når han skal den anden vej: ind til Favrskov Gymnasie i Hadsten. Her er også en cykelsti, som finder sin egen vej igennem naturen - væk fra bilernes støj. Gudenåen krydses her med jernbro fra 1864.

Jeg ER romantisk indstillet :) så jeg kan holde af at Langå ligger godt gemt i den smukke natur med langt til motorvejen. Jeg kan godt lide, at Langå ikke for alvor har fået status, som pendler forstad til en større by. Det giver identitet og fællesskabsfølelse.

Randers - bag om dansen på den fede måde

Jeg så et program på DR2 om Randers, hvor de omtalte fordommene om byen. Det er spændende, at Randers kan vække mange slags følelser. Også spændende at byen engang var større end Århus og at der dengang foregik en rivalisering mellem de to byer. I dag er det klart at Randers er bag om dansen, men måske er det på den fede måde?

Man kan stadig købe kurve i Randers

Vores familiedag i Randers bragte os ind til de små gader omkring Sct. Mortens Kirke, hvor der ligger en del listige butikker: En kurvebutik har eksisteret siden 1972. Folk rejser til Randers for at købe kurve. Kurvebutikker i Århus og Ålborg har nemlig drejet nøglen om. Butikken havde personlighed og en dejlig stor kælder. Vi fik et indianerfotografi og rispapirs-lamper med derfra.

Rundt om hjørnet var der en marskandiser. Her fandt vi to smukke kurvelamper, som nu hænger i vores hjem. At man har fundet en helt særlig butik ved man, når der sammen med de to lamper til 20 kr. følger rådgivning om, hvordan man rengør dem med koldt vand fra en bruser - "så ser de ud som nye".

Endelig fik vi noget at spise hos en venlig far. Han havde en lille og godt gemt falafel-bod. Hans specialitet var rullefalafel med en velkrydret humus. På disken stod træskilte hans børn havde lavet.

Det var interessant for mig at opleve, at den kommercielle udvikling er gået lidt langsommere i Randers. De små gader med flere velbevarede bindingsværkshuse mindede mig om min barndoms Århus. Det er måske ikke tilfældigt, at Psykologiprofessor Svend Brinkmann har Randers som hjemby? Han skrev bogen Stå Fast og holder foredrag om, at vi skal lære at sige nej til konstant udvikling.

Langås hjerte

Det er min oplevelse at Langå har et stort hjerte. Byen giver indtryk af at være rummelig. Nu spørger jeg mig selv, hvordan jeg får det indtryk?

Jeg tilbragte min barndom i Århus' slidte baggårde og min ungdom i de meget velholdte brostensbelagte gader i Ringkøbing. Ringkøbing var smuk, men også pæn på en lidt kedelig måde. Jeg har opdaget, at det skønne opstår i en variation af indtryk og i det, at man både oplever historien og at livet leves nu og her.

I en by som Langå kan man glædes ved variationen: På Villavejens skråninger er der pragtvillaer med kæmpe egetræer i forhaven. Tættere på stationen mærker man stemningen af det barske arbejde med at opbygge en jernbane.

Man oplever også historien længere tilbage: En rusten jernbro over Gudenåen er byens vartegn. Den er fra 1864, hvor den forrige bro blev bombet af den tyske hær. Overfor stationen ligger en gammel remise og vandtårn af træ. Kirken er blevet mere synlig efter at en tidligere købmandsbygning er revet ned og der er sat belysning op. I 2016 tog Langå Borgerforening initiativ til opførelse af en skulptur, som skal minde om den tid, hvor pramdragere på Gudenåen var et vigtigt erhverv for området.

Jeg får et indtryk af en usnobbet by med tolerance og rummelighed. Hotel Langaa Kro vil af nogle beskrives som lidt af en Øje-bæ. Jeg synes det er sjovt, at den ligger der på hovedgaden og stritter, og at der ofte er fyldt med gæster. Jeg fejrede med min familie, at vi nu har boet 2 år i Langå med en middag på kroen. Det var en rigtig hyggelig aften. Det er traditionel mad til snusfornuftige priser. Betjeningen var storsmilende og vores børn fik flere grøntsager, da de bad om det :)

Åbenhed og plads

Jeg har gode barndomsminder fra opvækst i lejlighed i Århus C. Jeg husker mange af de små butikker, ansigterne bag diskene og de baggårde man blev lukket ind i, når man fandt nye legekammerater. Min mor var alene med 2 børn og ville gerne starte en yoga-skole. Hun købte en billig dobbeltlejlighed på Frederiksbjerg - en tidligere bagerforretning. Her indrettede hun undervisningslokaler i den ene ende. Der var også en hjørnebutik, som hun lånte ud til venner, der ville gøre erfaringer med at drive butik. Vi boede i midten af lejligheden.

Før Yogaskolen startede min mor og far i 1970 The Body Shop i Thisted

Jeg forestiller mig, at Århus midtby dengang også var en god legeplads for kunstnere af enhver slags - pga. billige lokaler og den lidt kaotiske blanding af industri og beboelse. Her var plads til at afprøve sig selv i sine idéer...

Århus midtby har udviklet sig meget siden dengang og lejligheder på Frederiksbjerg er nu et attraktivt sted for familier at bo - hvor det i min barndom var lidt skod :) Samtidig med at nutidens byfornyelser og investeringer i kulturinstitutioner gør mig glad, kan jeg også blive en smule fremmedgjort - det er jo ikke længere mit Århus.

I modsætning til Århus er Langå ikke per definition attraktiv. Alle beboere i Langå får hermed en fælles interesse i at løfte VORES by. Det giver en grundstemning af åbenhed og taknemmelig overfor både tilflyttere og nye initiativer i bybilledet. Samtidig er det muligt at bo her og finde arbejdsrum, uden at høje udgifter bremser for ens frihed og mod til at eksperimentere.

Jeg håber med tiden at finde en ny ro til fordybelse og at fællesskabsfølelsen i en lille stationsby vil gøre noget godt for mit liv.

Butikker og Byfornyelse

Forretningsdrivende i en lille by (2.869 indbyggere) betragter jeg som ildsjæle. Det så vi til Open By Night byfesten, hvor handelsstandsforening og sportsklubber lå vandret før og efter for at fejre byen - Jeg holdt af at snakke med naboer, smage et par fadøl og se mine drenge deltage i cykelløb og en konkurrence om aftenens hårdeste fodboldspark. 

Her er de butikker i Langå, som jeg kan komme i tanker om:

FAKTA - REMA 1000 - Bog & Kram - Langå Vin & delikatesser - Blomsterhandel - No 7 tøjbutik - Slagter - Langå Sparekasse - Langå Apotek - Kronjysk Golf - Ortopædisk fodtøj - Stjerne Salonen - Langå Mini Motor Cykelhandel - Hair Design - Salon Hvid - Langå Kro - Langå Bodega - Bedemand - Pinocchio Pizzeria - Winner Burger - Ejendomsmægler - Tatovør - Barf hundemad - Genbrugsbutik - Dyre hospital - Bamsebo Camping - Antikviteter - Benzintank/bilvask - Solarie - LL Beauty - Funky Forest Bed & Breakfast - Blikfang Optik

Langå har fået 12.000.000 kr. til byfornyelse fra Randers Kommune og staten. Langå i Udvikling er et borgerdrevet initiativ, som hjælper med at finde på projekter. Blomsterbede er dukket op og anlægsgartnere er i gang med at plante træer og indrette en ny plads. Endelig er en ny bro ved banegården planlagt. Broen vil lette adgangen til tog fra det beboelses kvarter, som ligger op mod Egeskoven og Gudenåen.

Dorthe som er formand for Langå i Udvikling talte jeg med, da jeg viste hende rundt i Stationsbygningen. Hun fortalte, at de også har undersøgt mulighed for at bygge mindre boliger i smukke omgivelser til de ældre, som ønsker at flytte fra deres familiehuse. Det vil give plads til tilflytning for flere unge familier.

Musikere i Langå

Langå har sin egen rockfestival, som har været en årlig begivenhed siden 1978. Den foregår på en åben plads omgivet af høje bøgetræer - som en mini Skanderborg Festival. Pladsen ligger i en gryde omgivet af høje skrænter. Det gør at lyden fra Festivalen ikke generer, selvom den kun ligger nogle hundrede meter fra hovedgaden i byen.

Jeg oplevede Vestpark Festival første gang sidste år og igen i år, hvor jeg selv medvirkede. Det, at mange frivillige fra en lille by giver en hånd, skaber en stemning, som i den grad føles kollektiv :)

Frivillige tager en tjans i baren, opsætter telt eller er noget tid ved billetsalget. Vi var så også en flok Langå musikere, der tog tjansen at opøve et repertoire til lejligheden. Sangskrivere/sangere som bebor byen sang et par af deres egne sange: Marie Frank, DeSoto Caucus, Karen Holm, Stripclub Junkies, Pinewood Benders, JP & Yeti og Sorten Muld.

Enten er bookerne på Vestpark heldige eller også er de geniale! Jeg har haft musikoplevelser begge år med bands, som både rammer bredt og dybt. Sidste år blev jeg ramt af Jonah Blacksmith. I år var det Sonja Hald og PowerSolo + Folk/Blues bandet The Cornfeds fra Randers/Langå. Jeg er selvfølgelig gået glip af andre gode koncerter, som jeg derfor ikke kan omtale.

Jeg glæder mig til Vest Park Festival 2017 og tager gerne endnu en frivillig tjans på den ene eller den anden måde.

Fra Sausalito til Langå

Min første drøm om bolig opstod, da jeg som barn besøgte Sausalito - et område med husbåde i San Fransisco Bay Area. I puberteten blev  jeg optaget af miljø-bevægelsen og var fascineret af billeder af øko-huse i spændende materialer og former, som ofte var bygget ind i terrænet.

Husbåde i Sausalito

Da jeg i 2000 mødte Økosamfundet Friland på Djursland, vågnede denne interesse på ny. Min mor boede i den landsby som Friland ligger ved, så jeg kunne følge hvordan stedet voksede frem, når jeg besøgte hende. Livet førte mig i stedet til Toustrup Mark, men tankerne bag Friland, sidder i mig og påvirker mine valg.

Da vi valgte at købe et 70'er typehus i Langå, blev jeg optaget af idéen om at udfolde nogle af disse tanker. Vores hus er utraditionelt, da det er opbygget af træelementer og er i 2 etager. Denne indretning og trævæggene gør, at energiklasse D opnås, selvom der ikke er foretaget nogen renovering. Min drøm er, at vores hus langsomt men sikkert vil kunne omdannes til øko-hus ved egen kraft og uden den store pengeudskrivning.

Musikrum med hems og udsigt henover Langå

Jeg har igangsat et mindre byggeri på skråning af vores grund med vejledning fra Øko-tømreren Anders Mølgaard. Byggeriet er også en opsamling af erfaringer om muligheder for byggeri i træ, som jeg håber at kunne overføre på vores parcelhus. Jeg lærer om at bygge diffusionsåbent med træfiber isolering, levende tag, energiruder, udluftning uden varmetab og bearbejdning af træ fra lokalt savværk.

På længere sigt vil jeg holde øje med udviklingen indenfor økologisk byggeri. Her hvor vi bor, er der både sol, vind og plads til at dyrke afgrøder :)

Langå Stationsforening

Jeg har i et lille års tid deltaget i møder med en gruppe arkitekter og musikere fra Langå. Målet er, at der igen kommer liv i den aflåste overetage af stationsbygningen. Vi ser muligheder for at indrette kontorer og værksteder for musikere og andre kulturelle iværksættere, som kan lide tanken om et hus der rocker, ruller og inspirerer til at ens idéer møder verden udenfor Langå.

I denne måned blev foreningen Langå Stationsforening stiftet og møde med DSB er ved at blive planlagt. Vores håb er, at aftale om en prøveperiode kan komme i stand. Her vil bygningens muligheder og økonomien i projektet kunne vurderes. På længere sigt drømmer vi om en nyindretningen af bygningen og afholdelse af kulturarrangementer, som udnytter den unikke placering mellem spor 1 og 2.

26. september 1912

Langå har været stationsby siden 1862, hvor kongen + kæreste (Grevinde Danner) mødte op til indvielsen. Historieinteresserede kan læse om tyskernes bombning af bro (over Gudenå) i 1864 og om modstandsfolk i 2. Verdenskrig, der gentagne gange bombede banelegemet og stationen. 

Der er i dag forbindelse i tre retninger, hvilket gør Langå Station til et knudepunkt for rejsende. Lyntogene stopper ikke, men der er alligevel to-tre afgange i timen til Århus. Mod Viborg er der afgang hver time. Det samme gælder tog mod Randers/Ålborg. 

På den anden side af sporene ligger to smukke bygninger: en gammel remise og et vandtårn. Et naturområde var tidligere DSBs planteskole. Stationsbygningerne bliver i dag kun brugt til læ og toilet.

At blive voksen

Vores udmattede Basset hund

Jeg er en taknemmelig mand. Det er IKKE kedeligt at flytte i parcelhus og jeg mener heller ikke, at jeg selv er blevet kedelig af oplevelsen. Det er til gengæld en MASSE arbejde og mange valg man skal tage ansvar for, når man er husejer.

Min kæreste og jeg er begge "yngste i søskendeflokken" - vi udskyder helst det der med for alvor at blive voksne. Som husejere er det spil måske endeligt afsluttet?

Det er vildt for mig, at mit liv fyldes af beslutninger om husforsikring, hundehegn og indretning af bryggers... En uendelighed af valg, som jeg ikke har mange forudsætninger for at tage, da jeg er vokset op i lejligheder med vicevært - hjem uden hverken sofa, TV eller opvaskemaskine.

Min redning er min kæreste. Jeg er forundret over hvor meget hun ved om alt muligt nyttigt - forskellen på taks og buksbom!?! Hun er opvokset i kernefamilie i 70'er hus i Esbjerg.

Min slægt er amerikansk. Som barn besøgte jeg dem hver sommer ved Coldwater Lake og iagttog forundret hvordan de selv byggede deres huse, selv reparerede deres biler, selv fangede eller skød deres mad og bagefter faldt udmattede om foran fjernsynet. Det er sjovt for mig at få levet noget af dette ud i mit eget liv. Efter et år i Langå er jeg udmattet - heldigvis bliver det forår lige om lidt.

At høre til

Langå Bibliotek ligger i Kulturhuset. Det er moderne indrettet og der er venlig betjening af de bibliotekarer, som er der noget af tiden. Udenfor åbningstiden kan vi og vores børn selv låse os ind med sygesikringsbevis - smart!

Senest fandt jeg bogen LIVING hvor antroprologen Mark Vacher teoretiserer over naboskab.

...indkørsler, opgange, elevatorer, parkeringspladser, legepladser og forhaver, har, hvad enten der afgrænses af mure, hække eller skilte med udsagnet "privat", karakter af noget grænseløst... ...Mens det grænseløse og uforudsigelige er skræmmende for nogen, er grænseløse rum for andre ensbetydende med muligheder for nye venskaber... ...At kunne se og høre og blive set og hørt over hækken, på gårdspladsen og gennem ruden, kan være intimiderende, men rummer også mulighed for at udvide adgangen til vidnesbyrd om, at man har og tager plads, og ikke mindst hører til.

Jeg kan lide Mark Vachers beskrivelse af "de grænseløse rum" og om hvordan de møder, som opstår her, giver adgang til "vidnesbyrd om at høre til". Vores hus har en åben og indset placering et sted hvor mange går forbi pga. offentlig trappe. Jeg er ved at bygge et anneks ved denne trappe og oplever hvordan mit projekt præger hele området. I starten var jeg bange for at genere mine naboer. Jeg har i stedet fået mange venlige kommentarer og hjælp i form af gode råd og udlån af stiger og muskler, når der skulle flyttes tunge materialer.

Det passer vores temperament at vores hus ligger så åbent. Vi er glade for, når vi mærker naboskabet i området samt på vejen. For eksempel ved at give og modtage hjælp eller tage tiden til at få hilst og delt erfaringer.

Heldig placering

Jeg fungerer bedst i byer. Samtidig elsker jeg at være tæt på smuk natur. Jeg havde nok ikke lige set det komme, at jeg skulle vælge en by helt så lille som Langå, men jeg må indrømme, at den har charmeret sig ind på mig.

Hvad er det så ved denne by som virker for mig?

I SFO'en må børnene stå på waveboard på gangene. Butikslivet er sparsomt men virker sundt og servicen forundrer. Sidst jeg besøgte boghandelen fandt de en lampestikprop frem fra gemmerne og lånte mig en cykelpumpe. Nå ja og så blev Langå Sparekasse nummer 1 på liste over Danmarks sikreste banker. For mig er det sjovt at opleve, at bankrådgiveren har tid til mig, og at det oven i købet er hyggeligt at mødes.

Jeg møder venlighed og en følelse af at Langå-boere generelt har fødderne solidt plantet på jorden.

Samtidigt kan man komme op at flyve, hvis man åbner sine sanser for den natur, som omgiver byen til alle sider. Jeg mener at Langå er ualmindeligt heldigt placeret i terrænet. Det giver en tryg ramme om byen og åbner til oplevelser. I min familie har vi taget skridtet og fået hund. Så den får ikke for lidt med gåture...

Danmarks Naturfond ejer Langå Egeskov som ligger ned til Gudenåen. Her græsser en flok køer mellem egetræerne

Optur om affald

I Langå sorteres der i to spande: En til pap/papir og en anden til metal, plast og glas. Til november får vi også en spand til organisk affald.

Min familie og jeg var i efterårsferien med på en rundvisning på Randers Affaldsortering. Jeg var spændt på at se om metal, plast og glas, som afleveres blandet sammen, virkelig bliver genbrugt...?

Det gør det! Jeg gloede noget, da jeg så den Georg Gearløs maskine, som fra den samlede bunke plast/glas/metal kunne sortere metal fra og herefter dele det i to bunker med aluminium for sig. Alt sorteret affald er penge værd - så meget at ordningen giver et overskud. I takt med at hustandene bliver bedre til at sortere, bliver det billigere at få hentet skrald.

50.000 aluminiumsdåser presset til en balle

Vi fik forklaret at især aluminium ikke må havne i køkkenspanden. Dels fordi det er spild af en kostbar råvare og dels fordi det ved afbrænding bliver til en klistret masse, som ved ophobning gør, at hele kraftvarmeværket skal lukkes ned for rensning.

Det er totalt optur for mig at opleve en affaldssortering, som både er ambitiøs og fungerer i det daglige. Den lokale skraldemand er meget venlig. Hans søn bliver snart vores nye nabo.

Snært af udkant

I Langå er der lige den snært af udkantsland-fornemmelse, som gør, at vi som børnefamilie bliver velkommet fra alle sider. Det er en dejlig følelse at læne sig op ad.

Langå er en by hvor mange kender mange og som ikke har haft vokseværk af betydning. Med sin overskuelige størrelse og beskyttede beliggenhed mellem skov, sø og Gudenåen er det med en tryg følelse man sender sine børn ud på egen hånd: Hannah på tolv år løber med klassekammerater rundt om søen og cykler i byen til bibliotek, kulturværksted og indkøb. Anton på seks år hænger ud med løbehjuls-bøllerne ved skolens skateboard-ramper eller trapperne ved banken.

Hjemmebygget Rietveld stol - futurisme anno 1917.

Endelig er der de kulturoplevelser, jeg ikke lige havde set komme - som da vi mødtes med naboerne til byens årlige Rock Festival, hvor vi bl.a. hørte Jonah Blacksmith. Eller det besøg for enden af vejen, hvor jeg møder Tom & Jette, som deler min fascination af Rietveld møbler. De havde lige en ekstra i kælderen, som nu står i min stue :)

Boller og agurk

Dit hjems placering kan lægge mere eller mindre op til naboskab. Her er mine tre seneste boformer og et overblik over hvordan de har påvirket min families liv:

1. Terrasselejlighed ned til Botanisk Have i Århus C.
En nogenlunde tryg og stille oase midt i stor by. Vi savnede mere fællesskab med naboer mens vi boede her. Den tætte bebyggelse og de meget små haver/altaner gjorde, at de fleste holdt sig for sig selv. Når børn fandt sammen, blev venskaber ofte afbrudt af, at familier flyttede videre til hus efter noget tid i lejlighed.

2. Lejlighed i storkollektiv på landet.
Et livligt og farverigt sted, hvor fællesskabet er der i form af traditioner for fester, møder, madhold og fællesspisning på hverdage. Her var normen, at man ikke passede sig selv! Vi fik alt hvad vi drømte om og mere til - en skole i at lære rummelighed. Efter 7 år ønskede vi at prøve at stå på egne ben.

129 m2 for enden af meget stejl vej.

3. Hus i centrum af lille Stationsby.
Et højt belligende hus med lang udsigt hen over byen til skovområde på den anden side af Gudenåen. Det kuperede terræn, hvor husene ligger i forskellige højder, gør at bebyggelsen ikke virker tæt. Der er derfor ikke brug for høje hække. Børnene på vejen mødes på et grønt område ved kirkestien, hvor en familie gerne deler deres trampolin og meget lange reb til svingture ud over terrænet.

Jeg oplever, at vi har valgt et hus, der passer til vores temperament. Det er indset på en hyggelig måde, som signalerer åbenhed. Her til morgen gik min kæreste over til nabo med friskbagte boller og kom hjem med en agurk.

Hvorfor til Langå?

I Langå mødte vi smil og naturen overraskede os. Da vi fik fremvist et beskedent 70'er parcelhus med en spændende beliggenhed og en pris under en million, tog vi valget. Et stort plus var, at en venlig familie havde beboet huset i 40 år.

Det, vi søgte, var en mindre by, som vi havde lyst til at bo i. Vi savnede, at vores nu ret store børn selv kunne cykle til skole og venner. Samtidig ønskede vi nem kollektiv trafik til de store byer.

Familien på sightseeing arrangeret af Langå lokal arkiv

Husets stand mindede egentlig om Toustrup lejlighederne - ikke prangende men lyst og hyggeligt. Der var masser af muligheder for forbedringer, men det virkede ikke uoverkommeligt eller akut. 

Der er en frihed i at eje et hus, der ikke er finere, end at man godt selv tør gå i gang.

Kollektiv til parcelhus

Jeg ønsker at fortsætte denne blog med historier fra vores nye liv i stationsbyen Langå.

Jeg oplever, at det har været en læreproces at bo i kollektiv i syv år, og jeg er spændt på vores kommende år i parcelhus - på egne ben!

Hvilke muligheder for fællesskab findes her? Hvilke erfaringer fra kollektivet kan vi bringe i spil? Vil vi tilpasse os, eller kan vi bibringe noget nyt? Bliver det kedeligt??? Bliver vi kedelige?????

Jeg er andengenerations indvandrer, og min opvækst er foregået i et alternativt miljø. Jeg er derfor spændt på, om jeg kan føle mig hjemme i noget så normalt som en lille dansk stationsby i et lille typehus fra 1975.

Min drøm er, at jeg og min familie vil vokse med de nye erfaringer og også her føle os som en del af et større fællesskab.

Blog lægges til hvile...

Efter 7 år som beboer på Toustrup Mark, har jeg og min familie valgt at flytte til byen - nærmere bestemt Langå. Flytninger er hårde for mig og denne føles ekstra vemodig, fordi jeg også siger farvel til et fællesskab, jeg er glad for og føler mig hjemme i.

Det er dejligt at se hvordan det hul min familie efterlader, bliver fyldt af andre.

Bloggen lægges til hvile nu og bliver dermed et tidsbillede for årene 2007-14. Det er sjovt at mange har læst mine indlæg. Jeg håber de har inspireret til overvejelser om at indgå i fællesskaber. At bo på denne måde i 7 år har været en stor oplevelse i vores liv, som ikke slutter her, da vi har mødt dejlige mennesker, som vi nu kender.

Nattergalen

I Kina holder man af H. C. Andersens eventyr, og kinesiske turister kommer i stor mængde til Danmark og fotograferer Den Lille Havfrue. I Danmark skærer man ned på de humanistiske studier for at kunne konkurrere med kineserne, mens kineserne sender delegationer til Danmark for at studere folkebiblioteker, højskoler og humanistiske fakulteter.

Eventyret Nattergalen af H.C. Andersen foregår i Kina, og handler lige akkurat om, hvad der sker omkring os lige nu. Den rigtige nattergal bliver forvist af den kunstige. I stedet for at sidde med en rigtig bog med smuk typografi og læderryg, skal vi nu til at læse E-bøger på en skærm. I stedet for at plukke bønner i haven, køber vi frosne i plastic. I stedet for at spille skak med sin far på et bræt, som storebror har lavet i sløjd og med brikker udskåret af hårdt træ i Afrika, sidder Frederik nu alene på sit værelse og spiller mod en computer på en iPad. I stedet for en samtale under fire øjne med en ven, har man nu 250 venner på Facebook, som man sender ligegyldige beskeder og fotos af, hvor godt det går. Vi kører rundt i biler, som vi ikke selv kan få til at køre igen, hvis de går i stå.  Vi omgiver os med ting, som ikke kan repareres, men er produceret til at holde en vis tid. Vore gamle spises af med vakuumpakket mad uden duft. I stedet for fri leg styret af fantasi og nysgerrighed og fri færdsel i skove og moser skal børns lege nu om dage styres og overvåges af voksne, og uanset deres motivation skal de helst lære at læse i børnehaven.

Det er helt pudsigt, at den kunstige nattergal var fremstillet i Japan, som i dag producerer robotkæledyr til erstatning for rigtige katte og hunde og sælunger, som vi kan sidde og klappe, når vi bliver gamle. H. C. Andersen så denne tendens og advarede imod den. Citat: ”Hos den virkelige nattergal kan man aldrig vide, hvad der vil komme, men hos kunstfuglen er alt bestemt på forhånd. Man kan gøre rede for det, man kan sprætte den op og vise, hvordan den er udtænkt, hvordan valserne ligger, hvordan de går." Men de fattige fiskere, som havde hørt den rigtige nattergal, sagde: ”Det klinger smukt nok, og det ligner også, men der mangler noget, jeg ved ikke hvad”. Og da kejseren er ved at dø, er det den rigtige nattergal, der giver ham glæden og livet og livsmodet tilbage.

- Udrag af tekst skrevet af Johs Lassen

Smukke Toustrup Mark

For tiden springer Toustrup Marks æstetiske kvaliteter i mine øjne. Måske har jeg fået åbnet øjnene for de Wabi-sabi kvaliteter, som findes i overflod? HER ER SMUKT!

WABI-SABI er en tusinder år gammel Japansk æstetik. Den er svær at forklare med ord, men handler om at værdsætte det sprukne, ufærdige og skæve, som noget der tilfører en skønhed og meditativ kvalitet!!!

Græsk-romersk æstetik hylder (i modsætning til Wabi-sabi) symmetri og orden.

Japansk tehus

Post-punk kunstnere som Knud Odde dyrker Wabi-sabi, men også IT-pionerer bag Wikipedia og Twitter beskriver deres inspiration fra Wabi-sabi - det at omfavne den fortsatte tilstand af bevægelig imperfektionisme...

I Japan designer man Tehuse med indlagt assymetri og ufærdige elementer... På Toustrup Mark er de samme kvaliteter opstået fordi: "dem der bygger også leger".

Gavl på Sauna og Bordtennisrum

Indgang til Børnehaven

Skorsten på Det Kreative Værksted

Hjørnet af Risbjerg