mandag den 15. september 2008

Forpligtelser


For at et sted som Toustrup Mark fungerer, er der forpligtelser, man skal leve op til. Det er forpligtelser, man også ville have, hvis man boede i eget hus. Men da vi løfter i flok, er det nødvendigt at sætte det hele lidt i system.

Jeg vasker op hver tirsdag og deltager i (de fleste) fællesmøder, som ligger fredag aften hver 14. dag. Mit ansvarsområde er at passe fyret sammen med 2 andre. Endelig er der møder med Energi Udvalget (EU).

Den anden lørdag i hver måned har vi arbejdslørdag, hvor jeg har meldt mig på tagrendeholdet. Ellers er det her vi går i gang med større vedligeholds projekter som f.eks. at male sokler eller fælde træer. Vi mødes til fælles morgenmad og fortsætter arbejdet til kl. 16.

Hver anden måned har min kæreste og jeg søndagsrengøring af fælleskøkken og spisesal sammen med vores naboer.

For at blive glad for at bo på Toustrup Mark skal man altså kunne fungere i en hverdag, hvor forpligtelserne til en hvis grad er skemalagt. Det er også nødvendigt med tolerance og tålmodighed, da mange beslutninger tages i fællesskab.