Det lyser op, når man kan mærke menneskene bag

De seneste snart tre måneder har jeg boet i indre København - med langt hjem til min familie og mit hjem i Langå. Jeg sagde ja til at spille på musikforestilling på Folketeatret - bl.a. fordi jeg tænkte, at det kunne være en interessant oplevelse (for første gang) at prøve at bo i hovedstaden. Her vil jeg reflektere over de forskelle jeg har oplevet til min hverdag i lille stationsby i Randers Kommune. Her er min "minus til plus" liste:

 

÷ Trafikken er intens og præget af "mig først"

 

I de første dage måtte jeg tilpasse mig det høje tempo. Jeg lægger mærke til at færdselsregler i høj grad fortolkes individuelt, så de, der har overblik og er let til bens, bevæger sig frit og tager hurtige beslutninger. Det gælder både biler, to-hjulede og fodgængere.

 

Mit instinkt var i starten at følge denne puls, og jeg oplevede mig selv sætte farten op og i høj grad finde mine egne veje i trafikken. Efter en tid gik det op for mig, at jeg følte mig som en "ego røv". En oplevelse hvor jeg løb over vejen foran en langsomt kørende skolevogn, gav mig "røde ører". Siden har jeg valgt at følge færdselsreglerne. Jeg er heldigvis ikke helt alene med denne adfærd. 

 

÷/+ Økonomiske realiteter lægges åbent frem

I butikker har jeg nu to gange haft den oplevelse, at jeg bliver konfronteret med det faktum, at jeg må lægge nogle penge (købe noget), hvis ekspedienten skal bruge tid på mig. Den ene gang forklarede jeg, at jeg via Internettet tidligere har handlet i butikken, hvorefter jeg fik svaret "nå, men så er vi da i gang". 

På en måde synes jeg det er cool, at disse realiteter lægges åbent frem. På den anden side, synes jeg det udtrykker en rå-hed. Jeg kommer til at tænke på et citat fra dokumentar om Ghislain Maxwell: "Det eneste der er pinligt i New York er manglen på penge". 

 

+ Der er plads til rod og personlighed i butikslivet

Jeg glædes over, at der findes butikker med personlighed. Her mærker man at ejeren er stolt af det butikken tilbyder, eller at de bare ikke orker spilde tid på at tilpasse og strømline. Jeg har oplevet dejligt rodede butikker, hvor cykler/musikinstrumenter/lamper ligger hulter til bulter. 

Et andet eksempel er, at man i København kan få repareret elektronik eller sko af et voksent menneske, der selv ejer butikken, og som er stolt af sin viden og sit håndværk. Dette er for mig en stor glæde, og noget som jeg oplever mere og mere forsvinder i byer der lige er nummeret mindre end København.

Som æstetiker kan jeg godt sætte pris på og nyde smuk indretning og gennemførte koncepter - en klar tendens som efterhånden har bredt sig ud til alle landets større byer. Det generer mig dog, når jeg oplever det som marketing-trickserier, hvor ordinære produkter sættes på piedestal. Her lyser det for mig op, når man i stedet kan mærke menneskene bag en butik.

Funky er et dejligt amerikansk ord - det betyder smadret på den fede måde

Alt i alt har det været spændende at opleve København indefra. Man er omgivet af imposante bygninger og kendte mennesker, når man bevæger sig ud fra sit hjem. Det kan gøre, at man føler sig med i det gode selskab på en måde, som taler til ens forfængelighed. Andre gange kan det skubbe til en følelse af mindreværd... 

Mit råd til unge tilflyttere vil være at bevare jordforbindelsen og ikke lade sig forblænde. Livets uretfærdigheder lyser nogle gange klarere op i storbyen. Det er smukt, hvis det kan motivere en til at vælge roen til at mærke efter, og til at følge sit moralske kompas. 

Jeg er taknemmelig for at vi har en tryg og smuk hovedstad