Fællesskab om hus

At indgå i en række af ejere af et hus, er også at indgå i et fællesskab med de tidligere ejere. Det samme med at støde til i et kvarter, som er sammensat af beboere, der har opbygget et naboskab over flere år. 

 

 Min kone og jeg var i starten af 40'erne, da vi som førstegangskøbere overtog vores hus, som havde været hjem for den samme familie i mange år. Vi havde oplevelser med at bo i kollektiver i bagagen, så måske er vi særlige følsomme overfor at fornemme dette fællesskab... I hvert fald gik vi nænsomt til værks i forhold til at lave ændringer, og det har vist sig som en sjov måde for os at være husejere, at de ændringer, vi har lavet, er piblet frem i takt med, at vi har lært stedet at kende.

 

Beliggenhed øverst på stejl vej giver udsigt henover stationsbyen

 

Byggeriet af vores hus gik i gang 1. oktober 1975. Vi overtog det 40 år senere. Ifølge naboer blev det rejst på to dage! Det blev bygget af præfabrikerede elementer, som kunne leveres til byggepladsen med en kranbil. 

 

På den plantegning vi overtog, står der "CONTA Færdighus type 141s" 

Særligt er, at det er et træhus med bærende vinduer. Murværket er altså tilføjet efter at huset stod. Under huset er der krybekælder, med adgang via lem i entré. Overetagen var oprindeligt et stort rum med loft til kip - beregnet til at kunne indrettes til flere mindre rum - i takt med at familien vokser.

 

Da vi overtog det, var der allerede foretaget følgende ændringer: 

• To vægge i underetagen var fjernet, hvilket gav plads til større køkken, der fortsætter over i vinkelstue. Der var også tilføjet to vinduer i gavle.  

• I overetagen var der lavet vægge, sådan at der er tre soveværelser. Det største værelse havde stadig loft til kip. De to små værelser havde fået loft, så der ovenpå blev et loftsrum til opbevaring.   

• I 90'erne blev badeværelset renoveret med nye fliser og gulvvarme. 

 

Det har været en sjov proces, at vi hvert år har fejret små forbedringer, som f.eks et nyt armatur eller nye skabe i bryggerset. Vi oprettede en bankkonto, som skulle sørge for økonomi til indkøb af materialer, når der var ork til et projekt. Eksempler på projekter har været:

• De oprindelige asbestholdige B7 tagplader, blev renset og malet sorte af lokalt tagfirma.   

• Nålefilt på gulve i overetagen og hessian på vægge er bevaret, fordi det bidrager til husets stabilitet. I overetagen har vi ovenpå lagt 30 mm massive fyrretræs gulvbrædder. Hessian er blevet malet med lindolie vægmaling.

• Træværk udvendigt, der ikke kunne reddes var: en carport, de to sterne og rækværket til altanen. Vi valgte egetræs brædder til rækværket og savskårede limtræs bjælker til stern. En dobbelt carport opbygget i limtræ og brædder blev købt som samlesæt, og opført med sedum tag. Træet er behandlet med trætjære.

• Alle ruder er skiftet til lyddæmpende 2-lags energiruder i de oprindelige vinduesrammer. Det skete i tre etaper, da det er et større arbejde. Vi sleb samtidig gammel maling af listerne og gav dem trætjære. Vinduer og krydsfinerplader på facader har fået flere omgange lindolie udendørsmaling.

    

  Udsigt til stort egetræ fra vores stue og køkken

• Forbedring af gulvisolering har vi opnået ved at udspænde dug under gulvspær fra krybekælderen. I det 250 mm hulrum, der således opstår, blev der indblæst træuld. 

Følelsen af fællesskab blev styrket af, at vi nåede at lære den tidligere ejer at kende. Det var også en stor glæde at vores naboer i en ret stor radius gjorde en indsats for, at vi skulle føles os velkomne. 

Beliggenheden viste sig at passe til vores temperament - Huset ligger højt og er afsides fra byens hovedgader og trafikken. Grunden grænser til gengæld op til en offentlig trappe, hvilket gør at vi hurtigt fik hilst på de mange fra nabolaget, der går forbi. 

Sikke et held at jeg har en kone, der fornemmede, at det var det rigtige sted for os. Jeg savnede krummelurer, men har siden lært at værdsætte et firkantet praktisk hus, som ikke er finere end, at jeg godt tør sætte en stiksav i en væg.