På Toustrup Mark er der byggeprojekter i gang - både i fællesarealerne og i hjemmene. Kreativitet bliver værdsat! Forbedringer bliver værdsat!
Vi ejer alle en andel i hele Toustrup Mark og har derfor fælles interesse i at hinandens lejligheder holdes ved lige. Når der er beboere, som går i gang med et større renoveringsprojekt, kommer det således alle til gode.
Da vi rokerede videre til vores nuværende lejlighed, vurderede VU (vedligeholdelses udvalget), at køkkenet skulle skiftes. Vi fik derfor bevilget ca. 6.000 kr. til at købe nye underskabe. Armaturet kunne genbruges fra det gamle køkken, og vi suplerede selv med indkøb af opvaskemaskine og emhætte. En stensætningen på væggen blev lavet af de tidligere beboere og er et eksempel på den kreativitet, som pibler frem i lejlighederne herude.