Den danske Folkekirke - i Langå

Da vi i 2015 flyttede til Langå, lå der foran kirken et forladt supermarked. Det var en spøgelses-bygning med hegn omkring. År senere kom nedrivningsfirma, og det blev til en grå byggetomt. At mindes hvordan det så ud dengang, gør den udvikling der nu sker særlig glædelig: Græs og nyplantede træer giver frit udsyn til kirken. Derudover er der påbegyndt byggeri af nyt sognehus. 

De nye bygninger er tegnet af arkitekt Søren Nørgaard. Jeg glæder mig til at se nyt og gammelt byggeri spille op mod hinanden. Mursten fra den gamle bygning, vil blive genanvendt, og moderne ventilationsvinduer vil opvarme bygningen med frisk luft. Foto til højre er taget af Niels Drescher fra Langå-Posten. Man aner den asymmetriske tagryg. 

Min tilknytning til kirken, har jeg primært gennem min kone, som er opvokset med barnetro, og desuden har sunget i kirkekor hele sin ungdom. Jeg oplever dog også en tilknytning gennem min glæde ved bevarelse af gamle bygninger, og gennem min interesse for åndelige spørgsmål. 

I sommeren 2020 kom Søren Ulrik Thomsen til Langå på invitation fra kirken. Ved arrangement på Station K, læste han digte op. Dagen efter optrådte han igen ved Øster Velling Kirke, hvor han fortalte om sit forhold til folkekirken. Grundlæggende handlede det om, at han sent i livet var vendt tilbage til gudstjenesten, og til hans store glæde oplevede, at der i de mellemliggende 30 år ikke var ændret et komma. Han talte derfor imod fornyelse af gudstjenesten, idet han argumenterede for, at det uforanderlige ved kirkens ritualer har en særlig kvalitet.

Glæden ved fornyelse er dog dybt begravet i mit DNA. Glæden ved tradition er jeg taknemmelig for, at jeg har fået en forståelse for med alderen.