onsdag den 13. oktober 2010

ALMANAKKEN

Jeg har i et år været medlem af FU (forretnings udvalget). Her skrives indkaldelser til fællesmøder/beboermøder. Vi har også ansvaret for at vores regler overholdes f.eks. i forbindelse med ind- og fraflytning samt ved omrokeringer mellem lejligheder. FU har ingen beslutningskompetence, men er fire voksne der løbende diskuterer problemstillinger og kan (ligesom alle andre beboere) stille forslag, som så diskuteres og stemmes om på vores møder.

Vores regler er beskrevet i ALMANAKKEN. I de gamle dage stod den i alle lejligheder, som opslagsværk, der beskrev både regler og de forskellige udvalgs arbejde. Der var også statistikker over alt fra stjernetegn til energiforbrug.

Internettet er smart til mange ting, men jeg ser frem til at vi i FU vil gøre et stykke arbejde for at almanakken igen bliver trykt i en papirudgave til hver lejlighed.