Her følger et lille resume over (nogle få af) forårets begivenheder på Toustrup Mark:
- Tagprojektet er afsluttet for denne gang. Der er kommet ovenlys i flere af de værksteds og opbevaringsrum, som før var mørke. Det har ført til nye initiativer, som f.eks. værkstedet "cykelteknologisk samfund", hvor man kan reparere sin cykel, mens man har udsigt ud over Storegård.
- Kulturudvalget (KU) inviterede til foredrag med Sten Møller, som er ildsjælen bag Økosamfundet Friland.
- Børn & Unge udvalget (B&U) arrangerede Loppemarked, hvor børnene opstillede boder med legetøj. Børnehaven har fået ny indretning, med en rumdeler, der på en gang fungerer som sengepladser, klatrestativ, reol, gemmested og ramme for en kommende mini-biograf.
- Energi Udvalget (EU) har indsamlet tilbud på et nyt pillefyr, som vi står overfor at skulle skifte ud.
- Endelig er det værd at nævne at vores nye beboere har udvidet den aldersmæssige spredning, sådan at vi nu har tre og en halv familier, som er under eller omkring de 30 (når jeg synes det er interessant, er det fordi, jeg selv har rundet de 40 :)