mandag den 21. januar 2008

Udvalgsarbejde

Jeg har meldt mig ind i EU - energiudvalget. Min kæreste er med i KU - køkkenudvalget. I EU er vi 4 mænd, som skal lægge budget for indkøb af træpiller/rapsolie til fyrene, reperationer m.m.

Tiltag, vi har besluttet at gennemføre i løbet af 2008, for at holde energiforbruget nede er: Udskiftning af 2 gamle kummefrysere og forsøg med fællesindkøb og udlevering af energisparepærer.

Samtidig foregår der en løbende opgradering og justering af vores varmepumper og termostater. Forbedring af tage og efterisolering af vægge i spisesal er emner, der er taget op på fællesmøde. Tiltag er efterfølgende sat igang for at vurdere mulighederne.

Toustrup Marks varmeforsyning kommer fra eget pillefyr kombineret med solvarmeanlæg på taget. Som back-up findes også rapsoliefyr. Derudover har de fleste lejligheder brændeovn for hyggens skyld.