Senest fandt jeg bogen LIVING hvor antroprologen Mark Vacher teoretiserer over naboskab.
...indkørsler, opgange, elevatorer, parkeringspladser, legepladser og forhaver, har, hvad enten der afgrænses af mure, hække eller skilte med udsagnet "privat", karakter af noget grænseløst... ...Mens det grænseløse og uforudsigelige er skræmmende for nogen, er grænseløse rum for andre ensbetydende med muligheder for nye venskaber... ...At kunne se og høre og blive set og hørt over hækken, på gårdspladsen og gennem ruden, kan være intimiderende, men rummer også mulighed for at udvide adgangen til vidnesbyrd om, at man har og tager plads, og ikke mindst hører til.Jeg kan lide Mark Vachers beskrivelse af "de grænseløse rum" og om hvordan de møder, som opstår her, giver adgang til "vidnesbyrd om at høre til". Vores hus har en åben og indset placering et sted hvor mange går forbi pga. offentlig trappe. Jeg er ved at bygge et anneks ved denne trappe og oplever hvordan mit projekt præger hele området. I starten var jeg bange for at genere mine naboer. Jeg har i stedet fået mange venlige kommentarer og hjælp i form af gode råd og udlån af stiger og muskler, når der skulle flyttes tunge materialer.
Det passer vores temperament at vores hus ligger så åbent. Vi er glade for, når vi mærker naboskabet i området samt på vejen. For eksempel ved at give og modtage hjælp eller tage tiden til at få hilst og delt erfaringer.
