ONE MIC / Fabulous Gramophone

Jeg startede indspilnings virksomhed i 1999, mens jeg boede i Göteborg. Mit udstyr var mobilt og rettet mod en minimalistisk tilgang, hvor musikerne samles omkring én stereo-mikrofon. Jeg havde på det tidspunkt dannet mig en opfattelse af, at arbejdet i lydstudier af og til får en noget defensiv karakter, hvor fokus bliver på at undgå fejl.

Min musikalske smag er bred, men samlende er, at jeg holder meget af indspilninger, som udstråler mod og livskraft.

Mine første projekter var indspilninger med mig selv og min kæreste. Med et af dem vandt jeg komponist-konkurrence ved Statens Kunstfond. Efter at have dannet firmaet ONE MIC indspillede jeg en række vilde og stemningsfulde jazz-plader bl.a. med John Tchicai/Peter Laugesen, J.Buchanan/J.Bro, Pauseland, Jonas Kappel Lund og Signe Bisgaards grupper.

Fire lydklip:

Knud Odde
John Tchicai / Peter Laugesen
Pauseland
J.K.Lund / Klassisk Saxofon Kvartet
Knud Odde - The Lonely Nudist - tre 7" singler i boks
I forbindelse med at jeg blev optaget på første årgang af Music Management udd. i Århus, startede jeg pladeselskabet Fabulous Gramophone i 2003. Fokus var på vinyl pladen som kunstobjekt. Four Rooms var et tværkunstnerisk samarbejde mellem papirkunstner Kristine Suhr og improvisations musiker Claus Carlsen. The Lonely Nudist var en udgivelse af tre singler i boks med musik og kunst af Knud Odde.



 Pop-up Lp'en Four Rooms gemmer på en mini Claus Carlsen med sax og kohorn